Fotograf

Helene Hansen

Jeg er en uddannet fotograf, der bruger dagslyset til at skabe autentiske og stemningsfyldte billeder af dig og din familie i naturen, i jeres hjem eller i mit hyggelige, lille studie som ligger på Frodesgade 147 i Esbjerg. Min fotografiske stil udstråler hygge, nærvær og stor variation, og I får altid et unikt galleri, som afspejler jer.

Som mor selv ved jeg, hvor hurtigt tiden flyver, og jeg er ekstra opmærksom på at fange øjeblikke, der fortæller en ægte historie og skaber varige minder for mine kunder. Jeg elsker at levere billeder, som får kunden til at mærke fortiden, præcis som den var.

MIT STUDIE

Nyd en kop kaffe

…Eller en kold Pepsi Max, imens jeg fotograferer jeres barn

Tøj

I studiet har jeg forskelligt tøj, som del af en kundegarderobe, man gerne må låne til billederne, helt gratis naturligvis. Er du i tvivl om, hvad jeg har i garderoben, så skriv endelig inden jeres tid

Føl jer hjemme

I studiet er der pusleplads, ammepude og mikrobølgeovn til flasker

På Frodesgade 147 i Esbjerg finder I mit hyggelige, lille studie. Studiet er ikke så stort, så det er mest oplagt til babyer og små børn. Med de større børn vil jeg anbefale en fotografering ude i naturen.

Studiet er et dagslysstudie, og det vil sige, at jeg bruger dagslyset til billederne i stedet for flash, for at få et blødt og naturligt udtryk. Det gør også fotograferingen behagelig for dem, der er i fokus foran kameraet. Selvom det foregår i et studie, stræber jeg altid efter at gøre det autentisk og hyggeligt, så den stemning afspejler sig i billederne.

Skal vi have noget med?

I er velkommen til at tage forskelligt tøj med til fotograferingen, eller andet I ønsker på billederne. Det kunne være et personligt tæppe eller yndlingsbamse, men har jeg også masser af tæpper og lånetøj i studiet

Parkering:
Studiet ligger ud til en trafikeret vej, men der plejer være parkeringsmuligheder på sidegaderne i kort gåafstand til studiet.